Ungarsk notation: En definition

Ungarsk notation er en navngivningskonvention, der bruges i computerprogrammering til at angive en variabels datatype. Konventionen blev opfundet af Charles Simonyi, en ungarskfødt softwareingeniør, der arbejdede hos Microsoft Corporation i 1980'erne. Notationen blev oprindeligt udviklet for at hjælpe Simonyi og hans kolleger med at skrive kode til de første versioner af Microsoft Word.

Den grundlæggende idé bag ungarsk notation er at tilføje et præfiks til navnet på en variabel, som angiver dens datatype. For eksempel kan en variabel, der gemmer en heltalsværdi, hedde "iCount", mens en variabel, der gemmer en streng, kan hedde "strName". Præfikset "i" angiver, at variablen er et heltal, mens præfikset "str" angiver, at variablen er en streng.

Den ungarske notation blev oprindeligt udviklet til brug i programmeringssproget C, men er siden blevet brugt i andre programmeringssprog, herunder C++, Java og C#. Notationen har også udviklet sig over tid, hvor forskellige præfikser er blevet brugt til forskellige datatyper.

På trods af sin popularitet er ungarsk notation blevet kritiseret af nogle programmører for at være for ordrig og for at gøre koden uoverskuelig. Andre hævder, at den kan være forvirrende, især når der bruges forskellige præfikser for den samme datatype i forskellige dele af et program.

På trods af denne kritik er ungarsk notation stadig en populær navngivningskonvention i mange programmeringsfællesskaber. Den kan især være nyttig i store programmeringsprojekter, hvor den kan hjælpe programmørerne med hurtigt at identificere datatypen for en variabel uden at skulle lede koden igennem.

Alt i alt er ungarsk notation et nyttigt værktøj for programmører, der ønsker at skrive klar, læsbar kode. Selv om det måske ikke passer til alle programmeringsprojekter, kan det være en værdifuld tilføjelse til en programmørs værktøjskasse.